Poul Reichhardt

Han var Skuespiller. Født 2/2 1913, død 31/10 1985 - 72 år gammel. Gift 1º i 1946 med skuespiller Lilli Lani (1905-96) - ægteskabet opløst, 2º i 1955. Gift med den svenske skuespiller Margareta Fahlén (1918-78) - ægteskabet opløst, 3º i 1962. Og gift ingen I 1962 med danser og skuespiller Charlotte Ernst (1939-73). Far til skuespiller og teaterdirektør Peter Reichhardt (f. 1967).Debuterede som skuespiller på Nørrebros Teater i 1931 efter at have taget undervisning i sang og optrådt i Glassalen i Tivoli som sanger. Op gennem 30'erne og 40'erne spillede han på de fleste københavnske scener og blev især en populær operettehelt, ikke mindst på Det ny Teater fra 1944-48. I 1950 blev han knyttet til Det kgl. Teater og blev hurtigt en af teatrets mest anvendte skuespillere med en mangfoldighed i taltentet, der strakte sig fra kongen i "Hamlet" over ridefogeden i "Erasmus Montanus" til Papageno i "Tryllefløjten". Han spillede sin sidste rolle på nationalscenen i 1981. Op gennem 70'erne optrådte han i stigende omfang på andre teatre og medvirkede også i flere revyer og musicals.

Men han er det klassiske eksempel på matiné-idolet, den populære helteskuespiller, der modnes til karakterroller. Reichhardts register er mere begrænset end Ib Schønbergs eller Johannes Meyers, men hans position som dansk films betydeligste mandlige førstekraft gennem tiderne, lige stærk i drama og lystspil, er foreløbig urørlig.P

Poul Popularis blev han kaldt, og han var mere og længere populær end nogen anden dansk filmskuespiller. Han arbejdede da også målbevidst for at blive kendt og elsket, nød populariteten af et oprigtigt hjerte. Uudslukkeligt energisk og lærelysten lod han sig dog aldrig nøje med folkeyndesten, men udviklede sig gradvis mod stadig større og vanskeligere opgaver, ikke mindst på teatret.

Det er også Lau og Fru Alice, som står bag Reichhardts seks efterfølgende film - typisk barnlige farcer og halvhjertede melodramer fra 1930'erne. Rollerne blev gradvis større. I "Der var engang en vicevært" (1937) ses den vordende operettehelt i en duet med Asta Hansen, mens han i "Alarm" (1938) viser voksende selvtillid som Falckmand. En ægte hovedrolle kom over for vennen Lau Lauritzen i melodramaet "Nordhavets Mænd" (1939).

Man ventede sig meget af ham, og når løfterne ikke indfriedes, gav det advarselsekko. I 1942 er han charmerende forstkandidat i Tyrannens Fald, hvilket fik datidens førende anmelder Frederik Schyberg til at råbe vagt i gevær: "Poul Reichhardt placeres galt af ASA ved udelukkende at anvendes som banal 'friskfyr'; det kan langsomt lykkes at dreje hans indlysende evne aldeles af led."

I den umiddelbart efterfølgende Fy&Bi-film "I de gode gamle dage" (1940) viser han sig da også som en passabel dansk udgave af Errol Flynn. Og nu gik det for alvor fremad. I 1941 er han Don Juan med tandpastasmil ("En Mand af Betydning"), en døgenigt af en swingpjatte ("Peter Andersen") og en fusentast af en journalist ("Tag til Rønneby Kro"). Ikke betydelige og ofte overspillede præstationer, men en demonstration af alsidighed. Lad det nu ligge ........

                                        .