Max Hansen

Skuespiller og sanger. Født 22/12 1897, død 12/11 1961 - 63 år gammel. Far til skuespiller Max Hansen (f. 1954) og Ann-Mari Max Hansen (f. 1949).

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Han var stjerne i ordets egentlige betydning, lysende solist selv i ensemblespil, en kosmopolitisk ener med en charme, der kunne - og måske stadig kan - presse smil af stenansigter. Som operette-, vise, - og revysanger med sin helt specielle wiener-accent var han suveræn.
Hans to filmkomedier er langt fra vellykkede eller betydelige, men rummer alligevel en indtagende duft af midt-europæisk operette-uskyld: han dæmper ikke sine virkemidler til filmen (hvilket forargede en kritiker som Frederik Schyberg), men spiller helt ud i en totalinvestering af sig selv på godt og ondt.

"Tror du jeg er født i går!" (1942) lancerer ham som et Frank Caprask uskyldvæsen omgivet af slemme spekulanter. Hansen har det vigtigste til rollen: en autentisk barnlig komiker-uskyld og et gøglersind, der skinner gennem alle scenemanerer. Han ses i samspil med en tilsyneladende charmeret Berthe Qvistgaard og synger tre udmærkede sange af Viggo Barfoed og Erik Fiehn: "Jeg drømmer mig til Venedig", "Tro aldrig på Lykken" og "Det interesserer mig ikke".

I "Wienerbarnet" (1943) er han også perlende veloplagt, men historien om det østrigske adoptivbarn, der vender tilbage til København og overvælder alle med gode gerninger, er mere realistisk end i "Tror du jeg er født i går!" og passer derfor dårligere til hans opskruede teatermanér. Blandt hans (for) få sange i filmen er "Hist hvor vejen slår en bugt" og Kai Normann Andersen-melodien "Madonna".

Ifølge Frederik Schyberg er den svenske "Roser hver aften" (1939) den bedste af hans udenlandske film. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Max Hansen: Det måste vara underbart - erindringer (Bonniers Forlag, 1955).