Hvem var Karen Jønsson

 Hendes bedsteforældre indvandrede i 1884 fra Skåne til Nørrebro, hvor Karen Jønsson voksede op i en musikalsk håndværkerfamilie. Allerede inden skolen spillede hun populærmusik efter gehør. Som tiårig begyndte hun at komponere og fik klaverundervisning hos nogle af tidens kapaciteter med henblik på optagelse på Musikkonservatoriet. Skønt hun senere vendte tilbage til den klassiske musik, følte hun, at jazzen var hendes "naturlige Rytme", og sprang fra undervisningen som 15-årig. Hun kom i huset og senere i forretning, men spillede samtidig til selskaber, og efterhånden blev den rytmiske musik hendes levevej. Hele sit liv var hun uhyre flittig, og foruden barengagementer tog hun klaverelever og komponerede.

I 1938 blev hun en jazzrapsodi af Karen Jønsson købt i England, men hun fulgte det ikke op, idet endnu en skilsmisse tog hårdt på hende, og hun drog igen til provinsen. Imens angreb bladet Jazz hende for at mangle talent, og en længere polemik nåede dagspressen. Næsten et år senere kom en afdæmpet Karen Jønsson tilbage til København Hun fulgte signalet fra Tante Rikke-succesen, skrev marcher og vandresange og lod sig ofte interviewe i forklæde som for at lægge afstand til det smarte image. Men der kom ingen acceptable tilbud, og hun åbnede en pianobar i Brolæggerstræde, der endte i stor gæld. Med et engagement som barpianist i Stockholm forlod hun nytårsaften 1939 endegyldigt Danmark og udtrykte lettelse over at slippe for misundelsen i København Hun faldt til på den elegante bar, hvor hun især spillede variationer over de svenske valse og viser, hun havde lært som barn, optrådte flere gange i radioen og fik udgivet både gamle og nye numre. I 1940 blev hun gift med en svensker, men de blev skilt to år efter. Karen Jønsson havde ikke set familien i Danmark siden 1939 og glædede sig derfor til at optræde på National-Scala i december 1942. Kontrakt og visum var i orden, men hun fik galopperende lungebetændelse kort før afrejsen og døde efter et par døgns bevidstløshed. Vedholdende rygter ville vide, at hun drak og begik selvmord af ulykkelig kærlighed til en kvinde. Intet peger i den retning, men hendes pikante udseende og ukonventionelle privatliv kan have virket dekadent på samtiden.