Hvem var ERIK BALLING

Instruktør, manuskriptforfatter, producent. Født 29/11 1924, død 19/11 2005 - 80 år gammel.

Født i Nyborg som søn af præst og senere provst Ejnar Leth Balling og tandlæge Cornelia Karla Maria van Vugt. I 1935 flyttede familien til Nørrebro.

Efter et par års dyrlægestudier fik Balling som 22-årig, pr. 2. januar 1946, ansættelse hos Nordisk Film i Valby. Frem til slutningen af 1951 arbejdede han som runner, instruktørassistent, produktionsleder og indspilningsleder på en stor del af de film, der blev optaget i Valby. Blandt læremestrene var periodens store talenter Ole Palsbo, Bjarne Henning-Jensen og Johan Jacobsen.

Da der i 1951 opstod problemer mellem Ole Palsbo og Nordisk i forbindelse med optagelserne til "Vi arme syndere", overtog Balling produktionen og færdiggjorde den på det tidspunkt kun halvt færdige film. Han løste opgaven tilfredsstillende og fik herefter mulighed for at debutere med sin helt egen film "Adam og Eva", som han også selv skrev manuskript til. Filmen fik premiere 6. april 1953 og blev en succes hos både anmeldere og publikum. Inden da havde Balling dog nået dels at skrive teaterstykket "Nielsen", som fik premiere på Folketeateret i efteråret 1949, og dels at lave en dokumentarfilm om Israel sammen med skuespiller Mogens Wieth, også i 1949. Til sidstnævnte projekt havde Nordisk Films direktør Holger Brøndum modvilligt bevilget Balling to måneders orlov.

Fra den egentlige debut i 1953 gik det slag i slag for den unge instruktør. Når han ikke skrev og instruerede egne film, skrev han andres, bl.a. Torben Anton Svendsens "På tro og love" (1955) og Jørgen Roos' "6-dagesløbet" (1958). I 1954 blev han udnævnt til 'kunstnerisk chef' og fik i den forbindelse travlt med forberedelserne til Nordisk Films 50-års jubilæum i 1956. Anstrengelserne resulterede i to stort anlagte jubilæumsfilm instrueret af Balling selv: komedien "Kispus", som blev den første danske spillefilm i farver, og Grønlandsfilmen "Qivitoq" (eller "Fjeldgængeren"), som indebar seks ugers optagelser i Grønland. Begge film blev godt modtaget, og "Qivitoq" opnåede endda dansk films første Oscar-nominering, men måtte se sig slået af Fellinis "La Strada".

Året efter blev Erik Balling indlemmet i Nordisk Films direktion og fik nu titel af direktør og det overordnede ansvar for spillefilmproduktionen. Dermed blev han producer på andre instruktørers film og har tilsyneladende været travlt beskæftiget med det. Først i marts 1959 var der igen premiere på en Balling-film. Det var "Poeten og Lillemor", som var en filmatisering af Jørgen Mogensens populære tegneserie, og i løbet af de næste par år blev det til en helt lille serie med yderligere to film. Nordisk Films og Ballings evne til at udnytte succeser fra andre 'formater' gør sig også gældende i hans næste film "Cirkus Buster" (1961), som baserede sig på en populær tv-serie fra Danmarks Radio, tilrettelagt af Niels-Jørgen Kaiser og skuespiller Buster Larsen.

Balling konsoliderede op gennem 60'erne sin position som 'folkelig' instruktør. Ikke alt, hvad han rørte ved, blev til guld, men hans hjerte bankede for den blanding af lystspil og folkekomedie, som blev hans varemærke, og som han også forsøgte at finde nye veje for, bl.a. med "Jeg er sgu min egen!" (1967) og "Det var en lørdag aften" (1968), hvor han allierede sig med Klaus Rifbjerg.

Et sidespring i 60'erne er hans lille islandske film "79 af Stödinni" (Pigen Gogo), som blev optaget på Island, med islandske skuespillere. Her er der tale om en dyster og samfundskritisk film, der udspiller sig i et depraveret Reykjavik og ligger langt fra, hvad Balling ellers lavede. Han har selv udtrykt tilfredshed med filmen, som spillede sig hjem på Island.

I 1965 skrev Balling for første gang et manuskript sammen med rekvisitør og special effects-mageren Henning Bahs. Det blev til "Slå først Frede" - en parodi på periodens agentfilm - og den blev en stor succes. Filmen, som året efter blev suppleret med "Slap af, Frede", havde Morten Grundwald, Ove Sprogøe og Poul Bundgaard i hovedrollerne og kan ses som et forstudie til figurerne i Olsen-banden.

Med få undtagelser (de to Rifbjerg-film og den engelsksprogede "Hændeligt uheld"/"One of those things" efter Anders Bodelsens roman af samme navn) skrev Erik Balling herefter samtlige filmmanuskripter i et tæt samarbejde med Henning Bahs. 11. oktober 1968 var der premiere på "Olsen-banden", som blev en publikumssucces og skulle vise sig at blive dansk films til dato mest holdbare koncept. De tre bandemedlemmer Egon, Benny og Kjeld skulle dog lige finde deres ben: to'eren "Olsen-banden på spanden" var ikke en ubetinget succes, og det var bestemt ikke en selvfølge, at man forsøgte sig med en tre'er. Men Balling og Bahs syntes, de havde en god ide til "Olsen-banden i Jylland", man valgte at satse og satsede rigtigt. 13 film i løbet af 14 år blev det til, og udover at være store kassesuccesser i Danmark opnåede filmene en enorm popularitet i Østeuropa og blev genindspillet i både Norge og Sverige (som Jönssonligaen).

Hvis Balling havde noget at se til op gennem 60'erne, hvor han instruerede 18 film, og i øvrigt i kraft af sin direktørpost havde indflydelse på alt, hvad der ellers blev produceret i Valby, så var det intet i forhold til det følgende årti. I 1970 indledte Nordisk Film nemlig et samarbejde med Danmarks Radio om tv-serien, "Huset på Christianshavn", som blev en kæmpe seersucces. I perioden 1970-77 producerede Balling 84 afsnit af godt en halv times varighed, hvoraf han selv instruerede de 41. Afsnittene blev forfattet af bl.a. Leif Panduro, Benny Andersen, Lise Nørgaard, Henning Bahs og Habakuk, dvs. det indholdsmæssige ansvar lå hos Danmarks Radio, mens det praktiske arbejde, selve realiseringen, var Ballings/Nordisk Films ansvar.

Det gode samarbejde mellem Nordisk og DR affødte en ny entrepriseproduktion, som skulle blive om muligt endnu mere populær. "Matador", der fortæller historien om to familiers liv i en provinsby i perioden 1929-47, blev skrevet af Lise Nørgaard og instrueret af Balling, dog i et tæt samarbejde de to imellem. Føljetonen blev sendt 1978-81 i 24 afsnit af mellem 41 og 86 minutters varighed.

Oveni tv-produktionerne kom den årlige Olsen-banden film samt det løse, som i alt beløb sig til 12 spillefilm og et par manuskripter, skrevet til andre instruktører. Ballings produktivitet er imponerende, og i betragtning af at han tjente ét produktionsselskab gennem hele karrieren, har han været et utroligt aktiv for Nordisk Film. Han sluttede instruktørkarrieren i 1984 i fineste stil med Kim Larsen-filmen "Midt om natten", som solgte mere end 900.000 billetter. Ved udgangen af 1986 stoppede han som direktør, men blev efterfølgende brugt som konsulent på et par produktioner og skrev bl.a. oplægget til tv-serien "Bryggeren" (1996-97).

Litteratur (udvalg): Erik Balling: Som barn var jeg voldsomt hidsig: erindringer (1998). Ib Lindberg: Samtale med Erik Balling (1974). John Lindskog: Skide godt, Egon: 30 år med Olsen Banden (1998). Karen Thisted: Erik Balling: Manden med de største succeser i dansk film (1996). Christian Monggaard: Balling - hans liv og film (2011).

Billeder her er fra nogle de film han har lavet