Hvem var Berthe Qvistgaard

Berthe Qvistgaard bliver født den 11. august 1910 i København. Hun er datter af den kendte portrætmaler Johan Rehhling-Qvistgaard og hustru Katie Clemmesen. Efter sin studentereksamen fra Falkonergaardens Gymnasium i 1929 bliver Berthe Qvistgaard året efter også cand.phil., inden hun for alvor kaster sig ud i sin største interesse og drøm – skuespillet. Hun læser med Svend Methling, som indstiller hende til Det Kongelige Teater.

Hvor hun bliver optaget og færdiggør sin uddannelse i årene 1931-1933. Der er dog ingen plads til hende efterfølgende på Det Kongelige Teater, hvor Holger Gabrielsen tilmed spydigt spørger hende, om hun nu skal være gymnastiklærerinde. Berthe Qvistgaard debuterer som eskimopigen i stykket Osakrak i 1933 på Dagmarteatret. I aviserne bliver hendes efternavn stavet med 'Qu', om end navnet i virkeligheden bliver stavet 'Qv'. Men Berthe Qvistgaard er overtroisk, og da hun får stor succes ved sin debut, vil hun ikke længere rette på måden, hendes efternavn bliver stavet på. Senere tager filmselskaberne dog igen fejl af stavemåden – men Berthe Qvistgaard kan se, at succesen forbliver alligevel. Efter sin debut bliver hun engageret til en række københavnske teatre – dog allermest på Det Ny Teater. Det er i samme periode, hvor Berthe Qvistgaard møder pianisten Ole Willumsen, som hun i 1935 bliver gift med. Sammen får de børnene Berthe Marie og Jan. Berthe Qvistgaard debuterer som filmskuespiller i 1935 som den gæve journalist i filmen De bør forelske Dem. Herefter bliver hun flittigt benyttet på det hvide lærred, primært hos Lau Lauritzen og Alice O'Fredericks. Berthe Qvistgaard er sin egen. Hun er hverken den blonde unge pige eller den mørkhårede 'vamp' i dansk film. Hun har karakter og en særpræget stemme og ansigt – som ofte står for skud hos film- og teateranmelderne. Ifølge kritikerne er det nemlig afgørende, hvordan hun er vinklet i forhold til kameraføringen. Hun omtales som den intellektuelle sextype, der til hver en tid kan skabe uro i et let lystspil med sin karakteristiske stemme – sprød, dyb og med erotisk udstråling. Berthe Qvistgaard er også med i Hornbækrevyen i 1940'erne, men først og fremmest er det de store karakterroller på teatret, som hun bliver kendt for, heriblandt Min Kone paa Landet, rollen som Amanda i Privatliv og Inés i Lukkede Døre. I 1944 modtager hun Teaterpokalen for sin store indsats. Hvor det er store karakterroller på teatret, er det paradoksalt nok hovedsageligt lystspilsroller på filmen, på nær hendes rolle som den sygelige og erotiske unge pige, der fordrejer hovedet på alle mandfolk i filmen Besættelse fra 1944 og i filmen Johnny Larsen fra 1980, hvor Berthe Qvistgaard også modtager en Bodil for bedste birolle. Som beskrevet var Berthe Qvistgaard meget overtroisk – som mange skuespillere generelt var. Det gjorde sig også gældende, når Berthe Qvistgaard skulle på teatret, hvor ingen påklæderske måtte røre hendes kostumer eller kjoler, uden at hun selv havde et stykke hvidt garn i munden. Ifølge Berthe Qvistgaard var det hendes lykkehænger.

Citat slut fra bogen DANSK FILM I 1940'ERNE – DA FILMEN SKIFTEDE KARAKTER.....